Mindedigte.

Samlede Digte. V.

1

Ved Kong Frederik den Siettes Dod.

Kort før en festlig Klokkeklang

Indbyder os til Høitidssang,
Eenfoldigt ligefrem jeg her
Fremstille vil den Konge kiar,
Der var en Hæder for sit Land.
J Roesfildkirke ligger han.

Forfædre tidt en Krønik skrev
I Rim, om hvad en helt bedrev,
Saadan, i dette lidet Skrift,
Jeg skildre vil min Drots Bedrift.
Ei vil jeg pynte Daaden ud;
Nei! den skal staae, som unge Brud
I egen Skiønhed, egen Dragt;
Thi Sandhed hader Flitterpragt.
Et Menneske var Frederik

I bedst Betydning, klart hans Blik.
Opmærksom han og rolig faae
Paa Den, som monne for ham staae.
Let blev han rørt, og godt han led
Jevn Tillid og Fortrolighed.

Hver Ham sin Stiæbne trygt betroer;
Og hans Hukommelse var stor;